Mere hæder til Krenkerup
Krenkerup Bryggeris presse- og kommunikationsansvarlige, Louise Bering Brun, viser de to "guldøl", Krenkerup Rauch og Krenkerup Brown Ale, der er løbet med sejren i hver deres kategori. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Vandt to guldmedaljer ved European Beer Star.
SAKSKØBING At Krenkerup Bryggeri laver særdeles god øl er endnu engang blevet understreget.
Således har bryggeriet på godset ved Sakskøbing vundet guld ved Europas største og mest anerkendte øl-konkurrence, European Beer Star.
Og denne gang er der ikke blot hevet én guldmedalje hjem til Danmark, men hele to.
Det er øllene Krenkerup Rauch og Krenkerup Brown Ale, der er løbet med sejren i hver deres kategori.
I forvejen har Krenkerup Rauch en medalje fra 2011, mens Krenkerup Doppel Bock vandt guld i 2012 og Krenkerup Stout vandt guld i 2018.
- Det gør os til fem-dobbelt guldvinder ved European Beer Star - og det er vi enormt stolte over, lyder det forståeligt nok fra bryggeriets presse- og kommunikationsansvarlige, Louise Bering Brun.
Overrækkelsen, der normalt finder sted på Brau Beviale i tyske Nürnberg, fandt i år sted online.
Det er ikke kun internationalt Krenkerup høster ros. Også inden for landets grænser møder det anerkendelse.
Således er Krenkerup Bryggeri er i år kandidat til Årets Danske Bryggeri 2020, hvor alle medlemmer af Danske Ølentusiaster kan stemme i hele november.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde