Mobil diætist åbner fast klinik
Du kan læse mere om Sydhavsdiætisten på hjemmesiden sydhavsdiætisten.dk. Foto: Privat
Privat
Mona Jensby åbner fast klinik i Klosterstræde 16 i Nykøbing.
Januar er for mange mennesker lig med fokus på sund mad og i det hele taget en sundere livsstil. Slankekure findes der mange af, men ønsker man en livstilsændring kan det være en god idé at få gode råd og støtte af en diætist. Mona Jensby, der er klinisk diætist, har i en periode kørt som mobil diætist (Sydhavsdiætisten) i lokalområdet. Nu har hun åbnet fast klinik i Klosterstræde 16 i Nykøbing, men kører stadig også gerne ud.
- Vi ved fra forskning, at cirka 50 procent af den danske befolkning i dag er overvægtige. Overvægt er alene i dag 3. største risikofaktor for udvikling af kræft og andre risikofaktorer som type 2 diabetes, forhøjet kolesterol eller forhøjet blodtryk, forklarer Mona Jensby, der meget gerne også arbejder med børn og unge om sund mad og sunde vaner.
- Jeg vil meget gerne komme ud på skoler, efterskoler og andre uddannelsesinstitutioner og fortælle de unge om "sund mad på den fede måde" med for eksempel workshops eller madværksteder, tilføjer hun.
I hele januar kører Sydhavsdiætisten med et godt tilbud, hvor Mona Jensby giver 50 procent rabat på en pakke med opstartskonsultation på cirka en time, en personlig kostplan og en vejning inklusiv kropsanalyse med blandt andet fedt- og muskelmasse.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde