Moreno og et fedt band
Bobo Moreno & The Soul Shakers indtager Kulturfabrikken torsdag 24. marts. Foto: PR
PR
Jazz på Tværs har allieret sig med Bobo Moreno & The Soul Shakers, der torsdag indtager Kulturfabrikken.
NYKØBING Torsdag 24. marts venter der en spændende koncertoplevelse i Kulturfabrikken på Industrivej.
Jazz på Tværs har nemlig allieret sig med Bobo Moreno & The Soul Shakers, der indtager scenen klokken 20.
Soulmusikken blander gospelsangens følelsesladede udtryk med jazz og den hårdtslående rhythm and blues. Ved denne koncert spiller Bobo Moreno & The Soul Shakers den jazzede soulmusik. Bobo Moreno er en af de få danske sangere, der mestrer så mange musikalske genrer, og han bevæger sig fuldstændig ubesværet i genrer som rock, jazz og soul.
Bobo Morenos alsidighed, hans evne til at begejstre et publikum og seriøse tilgang til musikken, har bragt ham vidt omkring. Siden sit gennembrud i 1980'erne, har han været en af landets mest populære sangere, og det er ofte ham, der er blevet ringet efter til de store tv-shows og andre events. Med sig har Moreno nogle af de ypperste musikere i dette land:
Kjeld Lauritsen, som er en af de bedste danske hammondorganister og Esben Bach bag trommerne. Han er en af de travleste musikere på den danske blues-, jazz- og rockscene.
Og ikke mindst Uffe Steen, den forrygende guitarist, der føler sig lige godt tilpas, hvad enten han spiller blues, jazz, rock eller soul. Uffe Steen har tidligere modtaget den prestigefyldte Ben Webster pris.
Billetter på www.jazzpaatvaers.dk
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub