Multitalentet Skovgaard
Kvindedans Trata i den græske by Megara - et motiv Skovgaard fyldte lærreder med igen og igen. Et af de prægtigste hænger i Dronning Margrethes arbejdsværelse. Foto: Ole Misfeldt
Niels Skovgaard-udstilling åbner 25. januar på Fuglsang Kunstmuseum.
Maler, billedhugger, keramiker og illustrator.
Han var et vaskeægte multitalent, kunstneren Niels Skovgaard (1858-1938), der også var søn af den berømte guldalder maler P.C. Skovgaard, som han i de unge kunstnerår var tydeligt inspireret af.
Niels Skovgaards tidligste landskabsmalerier er rundet af den hjemlige tradition med et nært forhold til naturen. Nogle af disse billeder blev malet ved Nysø Gods ved Præstø og på Damsmosegaard på Lolland, hvor han sammen med familien tilbragte somrene hos slægtninge.
Udover maleriet udforskede han skulptur, keramik og illustrationer og skildrede historier, hvad enten det var på lærred, papir, ler eller sten. Flere markante værker giver ham som billedhugger en vigtig plads i den danske kunsthistorie, og hans vignet på ryggen af højskolesangbogen har de fleste af os stiftet bekendtskab med.
Fuglsang Kunstmuseum viser fra 25. januar til 28. april den første samlede retrospektive præsentation af Niels Skovgaard i knapt 80 år. Over 150 værker i mange materialer udstilles og demonstrerer, at multitalentet er værd at lære at kende.
Særudstillingen og den ledsagende bog er en markering af 160-året for kunstnerens fødsel.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde