NAG får rar donation til en air-kile
Filialdirektør Anita Pedersen fra Nordea i Nykøbing overrækker den rare check til Sara Skov. Foto: Privat.
Privat.
Fra Nordea Fondens Lokalpulje har NAG fået en donation på 23.125 kroner til en air-kile til hop-i-hallen-arrangementer.
- Nu bliver det endnu sjovere at komme til "Hop-i-hallen-arrangementer", siger Sara Skov, formand for Nørre Alslev Gymnastikforening - NAG.
Baggrunden er, at foreningen har fået en donation fra Nordea Fondens Lokalpulje på 23.125 kroner til en hoppepude, der rettelig betegnes air-kile, som længe har stået på foreningens ønskeseddel til leg og springtræning.
- Vores Hip-hop i hallen-arrangementer" bliver stadig mere populære, og denne udvikling vil vi gerne fastholde blandt andet ved løbende indkøb af nyt udstyr. For os er det vigtigt, at alle børn får lige adgang til at være aktive i foreningslivet og opleve det fællesskab og den gode stemning, der er her, hvilket de kan opleve ved "Hop i hallen", siger Sara Skov, der havde glædet sig til at se børnene indtage air-kilen.
Donationen blev overrakt af filialdirektør Anita Pedersen fra Nordea i Nykøbing i forbindelse med foreningens seneste Hop-i-hallen-arrangement søndag 13. januar i Nordfalster Idræts- og Kulturcenter, hvor der var frugt, juice og balloner til de cirka hundrede aktive børn og voksne.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker