Nanna brænder for brætspil
Nanna Andersen har i sin elevtid været spiltester for Bog & Idé. Foto: Katrine Sabroe Christensen.
Katrine Sabroe Christensen
Efter endt elevtid fortsætter Nanna Andersen i Bog & Idé i Nykøbing. Det fejres med 20 procent på spil og puslespil torsdag til lørdag.
NYKØBING: Der er ikke noget så hyggeligt som brætspil. Det udsagn er Nanna Andersen fra Bog & Idé i Nykøbing ganske enig i. Hun færdiggjorde i juni sin fagprøve, og snart er elevtiden også gennemført, og det skal fejres.
- Som elev prøver man at have ansvaret i forskellige afdelinger, og jeg har her den seneste periode haft spil som mit ansvarsområde. Det har været utroligt spændende. Jeg spiller meget selv, og har også haft muligheden for at være spiltester for vores hovedlager i familiekategorien og voksenkategorien. Jeg har derfor skullet afprøve forskellige spil og skrive anmeldelser herefter. Jeg synes, "Time Out" er rigtig sjovt. Det er et klassisk quizspil, hvor man har 20 sekunder til at svare på spørgsmål. Det blev Årets Voksenspil sidste år. Jeg kan også godt lide "Det Dårlige Selskab", fortæller Nanna Andersen.
Hun har haft ansvaret for at bestille spil hjem til julehandlen, og her spår hun allerede, at nogle klassikere kommer under juletræet.
- Fiskespillet, der drejer rundt, er altid efterspurgt, og sådan et børnespil som Coco Crazy. Og så tænker jeg også, at rejseudgaverne af populære spil vil hitte. Det er super smart, at man kan have dem med i en lille tinæske. Og så er der selvfølgelig alle klassikerne - Afrikas Stjerne, Ludo, Matador, Kalaha og så videre. Det er fedt at der videreudvikles på nogle af de populære titler - for eksempel kommer der en 25 års jubilæumsudgave af Partners, fortæller hun.
For at fejre at Nannas elevtid er slut, giver butikken 20 procent rabat på spil og puslespil fra torsdag til lørdag i denne uge. Og så skal det slutteligt nævnes, at Nanna Andersen fortsætter i butikken.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde