Når sladder bliver til en kunstart
Oplev Ditte Okman på Højskolen Marielyst. Foto: Arkiv
Arkiv
Danmarks ubestridte sladder-dronning Ditte Okman holder foredrag på Højskolen Marielyst.
MARIELYST Journalist og radiovært Ditte Okman er kendt som en person, der siger det, mange andre tænker, men ikke tør formulere. Med knivskarp analytisk evne og uden så meget filter skærer hun igennem alle forsøg på spin, hykleri og bortforklaringer. Som radiovært er hun bedst kendt som vært på det populære sladderprogram "Det, vi taler om", hvor hun og hendes panel gennemgår ugens begivenheder og taler lige ud af posen.
Med mere end 250.000 lyttere - live, på Facebook og streams hver uge ligger programmet i toppen over de mest streamede radioprogrammer i landet.
Mandag 16. november klokken 19.30 giver hun foredrag om sladder på Højskolen Marielyst. Ditte Okman kender alle myterne om sladderbranchen og giver et blik bag kulisserne fra en af journalistikkens mest udskældte brancher. Men er sladderjournalistikken egentlig så anderledes end den såkaldt "seriøse" af slagsen? Ditte Okman forklarer gerne, hvorfor hun mener, sladder har en rolle at spille i samfundet. Og hun er ikke nærig med at dele ud af de mange saftige anekdoter om de kendte, som hun har samlet op gennem årene. Foredraget er arrangeret af højskolen i samarbejde med LOF Guldborgsund. Billetter kan købes på højskolens hjemmeside (www.hsmarielyst.dk).
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker