Netto på Vestensborg Allé ombygges

Netto på hjørnet af Vestensborg Allé og Engboulevarden skal holde lukket i nogle måneder. Foto: Anders Knudsen

- og holder lukket fra 15. januar.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Netto på hjørnet af Vestensborg Allé og Engboulevarden i Nykøbing skal igennem en større ombygning og udvidelse, og derfor bliver det nødvendigt at lukke fra 15. januar og frem til engang i midten af marts.

- Vi udvider med knap 400 kvadratmeter, så det bliver en kæmpestor, ny Netto-butik. Konceptet bliver det samme som hos Netto i Marielyst (der genåbnede forleden, red.) med blandt andet scan og go og selvbetjeningskasser, fortæller butikschef Per Jensen.

Butikken får et nyt udtryk med blandt andet større fokus på frugt og grønt samt convenience food (mad, der kan tilberedes nemt, bekvemt og hurtigt, red.)