NFH MOD KROATISK STORHOLD
Den stærke forsvarsspiller Stine Eiberg Jørgensen nåede også at komme på scoringstavlen med en enkelt pind mod Skanderborg. Foto: Ingrid Riis
V
Men først venter der onsdag en udekamp i ligaen mod Ringkøbing.
NYKØBING: Siden sidst har NFH's kvinder spillet hele tre kampe.
Forrige lørdag blev det desværre til et knebent nederlag på 27-26 i European Cup i ungarske Debrecen til hjemmeholdet kaldet DVSC Schaeffier. To lidt ærgerlige pointtab, eftersom gæsterne fra Falster var rigtig godt med i opgøret og havde flere føringer undervejs - blandt andet 18-17. Så mon ikke, der er lagt i kakkelovnen, når ungarerne kommer til Lolland-Falster i februar. Et opgør, der forøvrigt afvikles i Maribo-Hallen.
I onsdags gjaldt det så bundholdet fra Skanderborg for øjnene af lidt over 1.000 tilskuere i Spar Nord Arena, der efter planen blev besejret med 37-26. Det var dog først efter pausen, hvor føringen blot var på 15-13, at pigerne satte tingene på plads og forskellen på rækkens nummer 5 og agterlanternen blev tydelig.
I lørdags - efter redaktionens slut - var NFH en tur i Arena Næstved for at spille den anden puljekamp i European League mod Sola fra Norge.
Travlheden for Jakob Larsens og Kenneth "Salle" Sahlholdts piger fortsætter så i denne uge, hvor der igen står både ligahåndbold og European Cup på programmet. Onsdag venter en tur til det vestjyske, nærmere betegnet Green Sports Arena Rofi-Centret i Ringkøbing. Her møder de gule hjemmeholdet, der ligger i nederste tredjedel i tabellen.
Søndag klokken har NFH så igen fordelen af "hjemmebanen" Arena Næstved i European League, hvor kroatiske Podravka er modstanderen. Kroaterne, der utallige gange har vundet både det hjemlige mesterskab og pokalturneringen, har også en triumf i Champions League på cv'et. Det var i 1996, hvor holdet over to finale-opgør besejrede Hypo Niederøsterreich. Pt. indtager klubben 2. pladsen i den hjemlige liga.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde