Nisse-halløj på julemarkedet

På rollelisten i familieforestillingen er det fra venstre de tre nisser Bente Eskesen, Susanne Breuning og Marianne Bøgelund og Marianne Bøgelund. Foto PR

Teaterforeningen inviterer søndag til familieforestilling.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Så nærmer julen sig og Teaterforeningen Guldborgsund har søndag klokken 15 en dejlig familieforestilling på plakaten.

Titlen ”Halløj på julemarkedet”, hvor Skibsnissen og Landnissen aldrig har mødt andre slags nisser - så overraskelsen er stor, når de møder Bynissen, som selv er ved at falde om af grin over de to andre. De kommer med hver deres baggrunde og kulturer - og derfor opfører de sig totalt forskelligt.

På markedet møder de blandt andet den tunghøre Ebba i sin æbleskivebod, Glögg-Georg, der har smagt lidt for meget på varerne selv - og den ordblinde grønthandler Kål-Karsten.

Mødet mellem Nisserne og deres møde med Ebba, Georg og Karsten gør, at de opdager, hvor forskelligt de griber tingene an og hvor forskellige de er - selvom de jo er ens. Trods uenigheder bliver de enige om, at de til syvende og sidst jo alle tre bare er nisser med røde nissehuer. Man kan godt være bedste venner, selvom man ikke er ens.

Der er tale om en juleforestilling om forskellighed og om at være god nok, som man er. En sød musikalsk juleforestilling med masser af humor for hele familien fra 3 til 99 år med gode sange komponeret af Lars Fjeldmose.

De medvirkende er Susanne Breuning, Bente Eskesen og Marianne Bøgelund. Instruktør er Louise Schouw