Nordfalsters Lokalmarked skal op i et højere gear
Det går godt for Lokalmarkedet i Orehoved, og bestyrelsen vil nu et par gear op på flere måder. Foto: Privat
Privat
Bestyrelsen for Lokalmarkedet i Orehoved lægger op til, at butikkens kassekredit skal sættes i vejret for at få butikken op i gear.
Nordfalster Lokalmarked - Letkøb i Orehoved - er på agendaen på et borgermøde på Restaurant Falstria tirsdag 27. november klokken 19.
Efter to et halvt år med Nordfalster Lokalmarked går det heldigvis den rigtige vej for butikken, konstaterer Vibeke Hellmann, formand for lokalmarkedets bestyrelse, men tiden er nu kommet til, at butikken skal et par gear op på flere måder.
Til borgermødet har bestyrelsen derfor inviteret bankrådgiver Claus Sommerlund, Lollands Bank, der vil fokusere på samarbejdet mellem butikken og banken nu og fremadrettet, mens Finn Skaaning vil reflektere over butikkens historik, købmandsskab og følge op på økonomien.
- Vi skal have en større kassekredit. Større omsætning betyder større indkøb. Vi har brug for en kassekredit, der giver det fornødne råderum for butikkens udvikling. Banken vil hæve kassekreditten 50/50, forstået sådan, at banken øger kassekreditten med det samme beløb, som vi beboere sammen kan skrabe på vores sikkerhedskonto. Helt lavpraktisk kan vi se på indkøbsmønstret, at vi har brug for en kassekredit på minimum mellem 130.000 og 150.000 kroner. I dag har vi en kassekredit på kun 50.000 kroner, siger Vibeke Hellmann.
På den lange bane er det planen, at Nordfalsters Lokalmarked opbygger sikkerhedskontoen med butikkens egne midler, og at de indskudte midler på sigt bliver betalt tilbage til indskyderne. Beboere, der vil være med til at sikre det nødvendige råderum for butikken, kan indsætte beløb på sikkerhedskonto: 62206170813.
For deltagere i borgermødet, der ønsker det, indledes med spisning klokken 18 af gryderet til 90 kroner, og tilmelding skal rettes til Falstria.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker