Nørre Alslev kalder til byfest
Damarks Traktormuseum, Eskilstrup, medvirker i byfesten med veterantraktorer. Foto: Privat
Privat
Byfest i Nørre Alslev afvikles fredag 21. juni, og der er plads til flere boder end de foreløbig 10, der er tilmeldt.
Torvet i Nørre Alslev vil komme til at danne ramme om byfest fredag 21. juni klokken 12-21. Udover boder, der vil sælge forskellige produkter, bydes på musikalsk underholdning, udstilling og aktiviteter for børn.
- Boderne kan stilles op fra klokken 12. Der er foreløbig tilmeldt 10, men flere er velkomne, og de må gerne sælge jordbær, kartofler, andre hjemmedyrkede produkter, keramik og kunsthåndværk, siger Lene Holse, formand for Nørre Aktivitetsgruppe, der står bag byfesten, som er den tredje af slagsen.
Boder, som genererer indtægter, koster 50 kroner. Informationsboder for velgørende organisationer og foreninger er gratis. Folk, der ønsker at deltage med en bod, er velkommen til at ringe til Lene Holse på telefon: 2349 1938.
Der bydes på musik om eftermiddagen og aftenen, ligesom seniordansere medvirker, og der bydes på underholdning for børn, men hoppeborgen udebliver. Lollands Bank har nemlig udlånt den til et andet arrangement.
SuperBrugsen sælger mad, og Lions Club Helenerne vil sælge pandekager og kaffe. Der vil desuden kunne købes øl, vand og vin
- Vi håber, at mange mennesker får lyst til at tilbringe nogle hyggelige timer ved festen, siger Lene Holse.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker