Ny ledelse i Odd Fellow Logen
Broderloge nr. 38 Humanitas i Nykøbing's nyvalgte bestyrelse: forreste række fra venstre er det Jesper Bagger, Ole Løj og Henrik Hansen. Bagerste række fra venstre ses Thomas Lyck Holm Jensen, Thomas Urfeldt og Arno Larsen. FOTO: Privat
f
Ole Løj indsat som ny overmester.
NYKØBING: I den danske Odd Fellow Orden skal de lokale loger vælge embedsmænd til bestyrelsen hvert andet år. Således også Broderloge nr. 38 Humanitas i Nykøbing, hvor logebrødrene i februar måned valgte sin nye ledelse for terminen 2023 til 2025.
De valgte brødre blev installeret i deres embeder på en festaften 26. april, hvor embedsmænd fra Odd Fellow Ordenens danske Storloge ved en højtidelig ceremoni indsatte den nye ledelse. Feststemningen blev i øvrigt forstærket af, at man samtidig kunne fejre 204 års ”fødselsdag”, da datoen 26. april netop er selve den internationale Odd Fellow Ordens stiftelsesdag, idet den på denne dato blev grundlagt i USA i 1819.
Ole Løj blev indsat som ny overmester, Thomas Lyck Holm Jensen som undermester, Jesper Bagger som sekretær, Thomas Urfeldt som kasserer og Henrik Hansen som skatmester.
Logens fratrædende overmester gennem de seneste to år, Arno Larsen, får nu funktion af Fungerende Eksmester, hvor den primære opgave er at stille sin erfaring til rådighed for de nyvalgte embedsmænd.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned