Ny vej til besøgscenter

Efter påske forventer vi at den fjerde brodrager kommer op i forlængelse af de to brodragere, som hænger over vandet nu. Når brodragerne er hejst op ved bropillerne, skal de støbes sammen med et specialelement på toppen af bropillerne. Det foregår ved at de to dele først bindes sammen med armeringsjern, så bliver der sat en støbeform uden på samlingen, inden selve støbningen finder sted. Foto: Vejdirektoratet.

Offentliggjort Sidst opdateret

STORSTRØMMEN: Den hidtidige vejadgang til byggepladsen og Besøgscenter Storstrømsbroen er spærret for færdsel, fordi arbejdet med at bygge anden etape af den kommende lokalvej er gået i gang.

Vejomlægningen betyder, at adgangen til besøgscenteret ligeledes er omlagt. Adgangen sker nu fra Brovejen ud for Viaduktvej, hvor gæster skal benytte den nye vej, der er anlagt. Følg skiltningen med ”Besøgscenter” frem til parkeringspladsen ved centeret.

- Efter et besøg på besøgscenteret kan gæster med fordel fortsætte hen til Masnedøfortet, hvor der er en fin udsigt ud over Storstrømmen og hvor brobyggeriet kan opleves på tæt hold. Herfra ses opførelsen af de to første brofag fra Masnedø, der bygges på stedet. Ude midt i Storstrømmen ses arbejdet med opførelsen af pylonen, der, når den står færdig, rejser sig 102 meter over daglig vande. Nær Masnedøs kyst ses et brofag, hvor den præfabrikerede brodrager er løftet på plads, Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet.