Nykøbing Falster Revyen er atter tilbage på sporet!
En vellykket premiere er overstået for hele holdet. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Ventetiden er overstået. Og den har været værd at vente på.
Manfred SørensenManfredSørensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Tak og STORT TILLYKKE til Mickey Pless!
Han har sørget for, at Nykøbing har fået sin elskede revy tilbage. Og det med et brag af en forestilling, der som bekendt i år finder sted i Nykøbing F. Hallen, hvor der så i torsdags langt - meget langt - om længe endelig var premiereaften. Rejsen for at nå dertil har bestemt ikke været uden problemer. Udfordringerne har - som revydirektøren da også selv indrømmer det - været kolossale for ham selv og hans stab.
Men alle fortjener de, at blive belønnet for deres gigantiske indsats, for der er virkelig tale om herlig og fejende flot underholdning med gode sketches, satire, sublimt skuespil og finurlige indfald - det hele pakket ind i gode tekster og ikke mindst forrygende og svingende musikalitet over hele linjen
Som det sig hører i en traditionel revy er der korte og lidt længere numre, og numre, der er så fremragende, at de skiller sig ud. Dem er der flere af. Blandt andet "Gi' den op, gi' den op" - en slags rap med tekst af Sune Æbelø og musik af Asger Haubek og Hjalte T. Ahnfeldt-Mollerup. En helt igennem vellykket parodi over politikeren Inger Støjberg, der sidder lige i skabet og er hele aftenen værd. Her viser Rikke-Buch Bendtsen hele sit store talent.
At Silas Holst også har talent ved alle. Men kan han også begå sig på en revyscene? Det kan han, hvilket han blandt andet beviser i nummeret "Den stille vise" med tekst af Silas selv og Jakob Fauerby samt musik af Mickey Pless.
Annonce
Rasmus Krogsgaard er helt fænomenal i nummeret "Hashtag", hvor sexismen tages op på en måde, så man kan grine af den, hvilket i sig selv jo ellers ikke er så nemt... Sjov er han bestemt også i rollen som Philip Faber.
Karsten Jansfort gør sig rigtig godt som Marianne Jelved i "Afdansningsbal" og ikke mindst som meget tørstig præst i "Kirketjeneren" med en morsom tekst af Jan Svarrer og Søren Anker Madsen.
Super skønne og uundværlige Pernille Schrøder har sin store optræden som Lars Løkke i "Bare vent". Her er det Carl-Erik Sørensen, der har leveret teksten.
I løbet af forestillingen bliver der også tid til at hædre både komponisten Bent Fabricius Bjerre, nemlig i 1. afdeling, og i aftenens afslutningsnummer Michael Bundesen fra Shu-Bi-Dua. Et flot punktum!
Vi giver fem ud af seks stjerner.
Marianne Jelved og Bertel Haarder holdt afdansningsbal i revyen.... Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Karsten Jansfort som præstent, der var faldet i. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Et af forestillingens absolut bedste numre med Rikke Buch bendtsen i rollen som Inger Støjberg. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Silas Holst er en berigelse for revyen - ikke blot som danser. Foto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned