NYKØBING: Normalt har man kunnet vinduesshoppe om aftenen i hovedparten af Nykøbings butiksgader, det kan man ikke mere. Langt de fleste butikker vælger på grund af de høje energipriser, at slukke lyset, når forretningen er lukket.
My Apartment på gågaden skrev for nylig på deres Facebookside:
"Vi vil gerne gøre en indsats for at få nedsat energiforbruget. Derfor vil der fra mandag 12. september ikke være lys i vores butiksvinduer udenfor åbningstiderne. Og når det begynder at blive rigtig koldt, kommer vi til at lukke dørene".
My Apartment er langt fra den eneste butik, der slukker lyset efter lukketid.
Kortere åbningstid
Annonce
Hos Pizza King på Torvet fortæller Kamuran Olgun, at de har slukket for to af forretningens køleskabe og desuden skåret ned på åbningstiden.
Restauranten plejer at have åbent fra klokken 10-21 eller 22. Nu åbner de lidt før 11 og lukker allerede klokken 20.
- Når vi lukker om aftenen, slukker vi alt vi kan, alligevel er vores regning steget voldsomt, fortæller hun.
Før elpriserne gik amok var en elregning hos Pizza King på 15.000 kroner, nu er den på 28.000 kroner.
Det er samme billede hos andre forretninger.
Hos frisør Kicki Merkel - Grøn Frisørsalon i Langgade, har der længe været slukket for lyset, når forretningen er lukket.
- Vi slukker alt vi kan, når vi lukker om aftenen, det har vi gjort gennem lang tid, alligevel er min elregning fordoblet, fortæller Kicki Merkel.
Hun slukker fordi det koster og fordi det er en del af butikkens koncept at tænke på miljøet. Derfor begyndte hun at slukke allerede sidste efterår. I løbet af dagen sparer hun ikke på lyset, for frisørerne skal kunne se, hvad de laver.
Selvom hun selv slukker lyset, vil hun ikke pege fingre af dem, der ikke gør det.
- Jeg har fuld forståelse for dem, der lader det stå tændt, det er jo en forretning, der skal køre rundt, mener hun.
Annonce
Charlotte Tangsgaard fra Charlottes Chokolade sparer alle steder hun kan. Arkivfoto: Flemming Keith KarlsenFlemming Keith Karlsen
Vasker op i hånden
Charlotte Tangsgaard der har Charlottes Chokolade i Langgade slukker alt hun kan, når butikken er lukket. For tiden har hun døren åben og så til gengæld slukket for airconditioningen. Alligevel er hendes elregning steget voldsomt.
- Jeg sparer ikke på mine råvarer eller på personalet, men ellers kigger jeg på alle mine udgifter, og sparer, hvor jeg kan, fortæller hun.
Hun vasker blandt andet op i hånden i en balje.
- Jeg gør det for at spare, de unge piger gør det fordi de tænker på klima og miljø, fortæller Charlotte Tangsgaard.
Selvom hun finder det lidt mindre hyggeligt, at gå hjem fra teatret om aftenen, når lyset er slukket, håber hun, at julepynten i år bliver uden lys.
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik