Nyt og gammelt til juleoptog
At bytrommen går forrest i Nysteds juleoptog er en af de ting, der holdes meget fast i. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Nogle traditioner holdes der fast i, men der er også nyheder i år, når Nysted indleder julefejringen med juleoptog.
NYSTED: Gamle juletraditioner får nyt liv i Nysted i år. At julen skal indledes med et juleoptog, rokkes der ikke ved. Heller ikke at det er bytrommen og julemanden, der leder fakkeloptoget gennem byen.
De to juletræer bliver også tændt, både det ved det gamle rådhus og på Gammel Torv.
Men i år holdes der også julemarked "Jul & Eventyr", hvor man vil kunne finde masser af boder og butikker med kunsthåndværk, gaveidéer, aktiviteter og lokal gastronomi.
Det hele begynder fredag 18. november klokken 16.30, hvor fakkeloptoget begynder fra Nysted Biograf og derefter går syngende gennem byen.
Efter fakkeloptoget er markedet åbent til klokken 20 og lørdag 19. samt søndag 20. november holder markedet åbent fra klokken 10-15.
Hjerterum og åbne porte
Når Nysted inviterer til julemarked, er det ikke kun den bevaringsværdige hovedgade, der kan opleves.
I anledning af julen, åbner byens godtfolk nemlig deres gårde, haver og porte for gæster. Her kan man finde masser af hygge, julestemning og fantastiske udsigter over Nysted Nor og Aalholm Slot.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker