Også julemad til kun én

Kokkeleleven Kathrine Strandskov Jensen og Frank Mørn klarer gerne maden her op til de kommende højtidsdage, Foto: Flemming Keith Karlsen

Liva i Nykøbing sørger gerne for maden til juleaften, julefrokosten eller til nytår - også selv om det er til få personer - helt ned til én.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING I skrivende stund er det ikke til at vide, hvordan Covid-19 situationen i Danmark ser ud til jul og nytår.

Men en ting ting ved vi allerede, vi må ikke samles. som vi plejer.

Det betyder også, at flere mennesker er nødt til eller selv vælger at holde jul ganske få eller måske sidde alene. Og så må man prøve at få det bedste ud af det.

Det hjælper Liva i Nykøbing gerne med. Her er restauranten nemlig klar med tilbuddet om julemiddag med and med hele molevitten og risalamande for 200 kroner.

- Skulle man have lyst, kan man sagtens også tilkøbe lidt flæskesteg, oplyser indehaver Frank Mørn, der fortsætter:

- Julemiddagen kan man hente 24. december mellem klokken 12 og 14, og der følger info med i forhold til opvarmning med mere. Vi ved, at mange kommer til at sidde alene i år, så vi tænkte, at det var en kærkommen idé for dem, men er man flere, er man selvfølgelig også velkommen.

Muligheden for at købe til én gælder også til nytår, hvor Liva har sammensat en lækker fem retters menu.