Om Min mormors gebis
Tag børnene under armen lørdag 14. august og gå sammen på opdagelse i den skønne interaktive udstilling, hvor I for eksempel kan besøge drømmelageret, vindlaboratoriet og idéfabrikken. Foto: Foto: Christoffer Askman Photography
Foto: Christoffer Askman Photography
Kom med til et par hyggelige timer, når Guldborgsund-bibliotekerne åbner den fantastiske udstilling "Min mormors gebis" fra formidlingsprojektet Fang Fortællingen.
NYKØBING Guldborgsund-bibliotekerne er klar med endnu en spændende udstilling fra projektet Fang Fortællingen på Hovedbiblioteket. Denne gang er det Jakob Martin Strids fantastiske værk "Min mormors gebis", der er fortolket til en oplevelsesrig udstilling.
Tag børnene under armen lørdag 14. august og gå sammen på opdagelse i den skønne interaktive udstilling, hvor I for eksempel kan besøge drømmelageret, vindlaboratoriet og idéfabrikken.
Undervejs byder personalet på hyggelige og kreative sysler i forskellige små workshops.
I kan for eksempel deltage i badgeværkstedet, tegneværkstedet, bygge vindmøller af papir eller folde papirflyvere.
Arrangementet er for børn i alderen ca. 5 til 10 år og deres familier.
Det er gratis at deltage og alle skal have billet - også de voksne. Du kan booke billetter på guldbib.dk. Arrangementet finder sted af to omgange; klokken 10 til 11.45 og klokken 12 til 13.45. Begge arrangementer er identiske.
Fang Fortællingen
Fang Fortællingen er et formidlingsprojekt, der sætter den gode historie i centrum. Projektets kerne er fysiske udstillinger, der åbner fortællingerne op, så man kan gå på opdagelse i de litterære verdener.
10 biblioteker er med i projektet, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Nordeafonden.
Det er den syvende udstilling i projektet, biblioteket indtil videre har fået fornøjelsen af.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned