Oplev "Falsters Grønne Hjørne"

Bussen kører blandt andet til Corselitze Gods, hvor der er mulighed for en kort gåtur i parken, inden turen går tilbage til opsamlingsstederne i Marielyst og Nykøbing.

28. juli og 4. august er der mulighed for at deltage i en guidet bustur til noget af det smukkeste på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

FALSTER: De to torsdage, 28. juli og 4. august, inviterer Nykøbing Falster Turistforening på en guidet bustur til det nordøstfalsterske og kaldet "Falsters Grønne Hjørne". Det sker med afgang fra Marielyst Torv eller p-pladsen Cementen i Nykøbing og der er tale om en tur af en varighed på fire timer.

Fra Nykøbing går bussen til Stubbekøbing Havn, hvor der er en flot udsigt til Bogø og Møn. Der er altid aktivitet på havnen - blandt andet sejler den lille færge Ida hver time, hvilket især mange cykelgalde turister benytter sig af og får en tur med til Bogø.

I Stubbekøbing er mulighed for at købe lidt at spise og drikke på havnens kiosker.

Derefter går turen forbi Næsgård, den tidligere landbrugsskole, hvor prins Joakim boede og havde en flot udsigt til Møn. Langs Østersøen og gennem skove går turen videre til Hesnæs, hvor der bliver et stop på havnen og mulighed for at se de karakteristiske stråhuse samt besøge den nye bager i garnhuset på havnen, som er berømt for sine kager og brød.

Bussen kører videre gennem Østersøskoven og fortsætter til Corselitze Gods, hvor der er mulighed for en kort gåtur i parken, inden turen går tilbage til opsamlingsstederne i Marielyst og Nykøbing.

Bussen starter klokken 13 ved Marielyst Turistinformation og samler op ved Cementen klokken 13.20 og guide på turen er Flemming Müthel Olsen med hjælp fra medlemmer af turistforeningens bestyrelse.

Tilmelding skal ske dagen før inden klokken 11. Online købes billetterne på www.museumlollandfalster.dk, ligesom de også sælges fra Marielyst Turistinformation (tlf. 5413 6298) eller Nykøbing Falster Turistinformation, Færgestræde 1A  på telefon 5485 1303.