Populær minibil opdateres med facelift
Flot er den, den "nye" Opel Corsa, der kommer til Danmark i sidste kvartal. Har fronten ikke en hvis lighed med Hyundai Ioniq 5? Foto: Opel
e
Opel Corsa kommer i nye klæder til efteråret.
MOTOR: Opel har præsenteret de første billeder af den nye faceliftede Corsa. Den nuværende Corsa er Danmarks fjerde bedst-sælgende minibil, så den opdaterede Corsa har en stor arv at løfte. Opdatereret med Opels signatur Vizor grill, helt ny software, ny teknologi og nye drivlinjer, er den lille tysker klar til endnu engang at erobre de danske landeveje.
I trafikken kan den nye Opel kendes på den karakteristiske Opel Vizor front, som Corsa som den sidste af Opels modeller har fået tilføjet. Det vandrette sorte element, der er inspireret af tidligere tiders Opel modeller, samler fronten i ét vandret element, der får fronten til at fremstå bredere i sit udtryk. Bagenden prydes af “Corsa” skrevet med store bogstaver på midten af bagsmækken. Derudover tilføjes farven grafik grey til Corsa-farvepaletten.
Interiøret er også blevet frisket op. Corsa har fået nyt rat, ny gearvælger og nye mønstre på sæderne. Den største nyhed både visuelt og teknisk er dog det fuldt digitale cockpit og nye infotainmentsystem.
I 2028 vil Opel være et fuld-elektrisk mærke i Europa og vil tilbyde elektriske biler til alle. Her spiller den nye Corsa en vigtig rolle, og derfor tilbydes den med to elektriske drivlinjer: 136 hestekræfter med en rækkevidde på 357 kilometer (WLTP) samt en mere kraftfuld version med større batteri og motor, der har 156 hestekræfter og en rækkevidde på 402 kilometer (WLTP[1]). Begge udgaver har et moment på 260 Newtonmeter og kan lade med op til 100kW på en hurtiglader, svarende til op til 80 procent kapacitet på 30 minutter.
Som noget nyt helt nyt kommer benzin-varianterne med 100 og 136 hestekræfter også med et 48-volts hybridsystem tilsluttet en automatisk dobbeltkoblingsgearkasse. Dermed tilbyder Corsa fuld plade på drivlinjer med både mulighed for forbrændingsmotorer, hybrid og el.
I Danmark forventes de første faceliftede Opel Corsa til Danmark i løbet af fjerde kvartal.
Priserne følger senere.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde