Reklamebankospil
uden Banko-Carl
Banko-Carl, der har stået for de foregående reklamebankospil i Nordfalsters Idræts- og Kulturcenter i Nørre Alslev, medvirker ikke i år, hvor arrangørerne har valgt selv at stå for arrangementet. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Nordfalsters Idræts- og Kulturcenter og håndboldafdelingen i NSK står i år selv for reklamebankospillet i Nørre Alslev 30. november.
Banko-Carl er valgt fra til reklamebankospil i Nordfalsters Idræts- og Kulturcenter i Nørre Alslev lørdag 30. november klokken 14.
- I år står vi selv for det og har allieret os med SuperBrugsen i Nørre Alslev som hovedsponsor. De øvrige præmier til bankospillet og kinesisk lotteri er skænket af handlende i Nørre Alslev og omegn, siger Marie Jensen, Nørre Alslev Isenkram.
Der vil være over 100 gevinster plus sidegevinster, ekstraspil og kinesisk lotteri, der vil have de største gevinster, blandt andet en Monarch cykel til over 3.000 kroner.
Dørene åbnes klokken 12.30, hvilket giver folk mulighed for at få deres yndlingsplads. Entreen på 50 kroner inkluderer fire kort. Ekstra kort koster fem kroner pr. stk.
- Vi håber på en deltagelse på minimum 500 mennesker, men da det er første gang, vi prøver at afvikle bankospillet klokken 14, så kan man ikke vide det på forhånd, mener Maria Jensen, der omvendt også tror, at afvikling af arrangementet om eftermiddagen giver folk mulighed for at tage børn med.
Seneste artikler
NFC må vente på stort beløb: - Pengene bliver ikke udbetalt
Så går jagten ind på to favoritter mere
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
1-0 til Lolland-Falster: Bureaukratiet skal knuses
Penge på forkerte konti: NFC skal granskes yderligere
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland
Bostedet Langholt lukker