Rigtig god jul, Cirkeline!
Cirkeline og hendes festlige musevenner, Frederik og Ingolf, kaster sig ud i juleforberedelserne. Foto: TeaterNext
TeaterNext
Familieteater søndag i Nykøbing F. Teater.
Søndag 22. december klokken 15 oser det af vaskeægte julestemning for børn i Nykøbing F. Teater.
Teaterforeningen Guldborgsund får nemlig besøg af TeaterNext med familieforestillingen "God jul, Cirkeline".
Det er tidligt om morgenen juleaftensdag. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne.
Sådan begynder årets juleeventyr om Cirkeline og hendes festlige musevenner, Frederik og Ingolf, som i fineste form kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaver skal pakkes ind, hjerter skal flettes, og der skal også være tid til at synge og lege.Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Så bliver det endelig juleaften! Stilen i forestillingen er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor, ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik.
Glæd jer til et gensyn med Hanne Hastrups elskede Cirkeline-figurer, der er mere populære end nogensinde.
Forestillingen er for alle fra 3 år og opefter. Medvirkende er Christian Bergman, Louise Bottelet, Mette Alvang, mens Niels Secher står for scenegrafien og Lisbet Lipschitz for instruktion.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker