Så er der gammelgilde
Normalt er der udsolgt til Gammelgildet i Aastrup Forsamlingshus. Foto: Flemming.Keith Karlsen
Flemming.Keith Karlsen
Aastrup Beboerforening inviterer til Gammelgilde i Aastrup Forsamlingshus lørdag 8. februar.
Aastrup Beboerforening inviterer til gammelgilde i Aastrup Forsamlingshus lørdag 8. februar klokken 18.
- Prisen er rimelig, idet den er 125 kroner for koldt bord med kaffe og kransekage og andre 125 kroner i entré, altså 250 kroner. Folk må gerne medbringe deres egen mad, men det er der ingen, der gør længere, siger Flemming Hansen fra beboerforeningen.
Butterflies står for musikken til dans indtil klokken 01.00.
Den populære duo består af Brian Pedersen og Henrik "Fætter" Pedersen, der bor på henholdsvis Falster og Vordingborg.
De to fætre markerede i 2008, at de på det tidspunkt havde leveret musikalsk underholdning i 20 år, og i 2003 udkom duoens første cd. Butterflies kendes også for medvirken i Banko-Carls bankoshow rundt om i landet.
- Vi satser på, at der kommer op til 135 deltagere, svarende til fuldt hus. Med undtagelse af et år med snestorm har vi altid haft fuldt hus til gammelgildet, siger Flemming Hansen.
Gammelgildet, der er en årlig event i Aastrup Forsamlingshus, afvikles altid enten første eller anden lørdag i februar.
Tilmelding til Flemming Hansen på telefon: 5444 4008 eller Jytte Grejs på telefon: 5444 1243 senest fredag 31. januar.
Seneste artikler
NFC må vente på stort beløb: - Pengene bliver ikke udbetalt
Så går jagten ind på to favoritter mere
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
1-0 til Lolland-Falster: Bureaukratiet skal knuses
Penge på forkerte konti: NFC skal granskes yderligere
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland
Bostedet Langholt lukker