Sådan åbner den første fase
En mulig gradvis åbning ske fra onsdag 15. april og frem. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Både dagtilbud samt dele af grundskolen og dele af ungdomsuddannelserne er en del af første fase af genåbningen af Danmark.
DANMARK Statsminister Mette Frederiksen meddelte kort før påske, hvordan første fase af genåbningen af Danmark kan forløbe efter nedlukningen som følge af COVID-19. På Børne- og Undervisningsministeriets område vil en mulig gradvis åbning ske fra onsdag 15. april og frem. Rammerne og hygiejnen skal være i orden, før de kan åbne, og det forudsætter, at kommunalbestyrelsen eller uddannelsesinstitutionens ledelse vurderer det forsvarligt ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Dette gælder for:
Dagtilbud, obligatoriske tilbud og pasningsordninger Grundskoler: 0.-5. klasse SFO, fritidshjem og klub: 0.-5. klasse Specialtilbud, specialklasser og ungdomsskolens heltidsundervisning, mv.: Alle klassetrin Gymnasiale uddannelser: 3.g- og 2. hf-klasser samt ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser) Erhvervsuddannelser: Merkantile eux-elever, som afslutter det studiekompetencegivende år denne sommer, og tekniske eux-elever på sidste år af deres uddannelse for så vidt angår de gymnasiale fag AMU-certifikatkurser: Hvor der er ledige, for hvem det pågældende AMU-kursus er påkrævet for at starte et specifikt job.
Alle øvrige uddannelsestilbud under Børne- og Undervisningsministeriet forbliver lukkede efter de nuværende retningslinjer til og med 10. maj og fortsætter nødundervisningen og nødpasningen, som under de seneste uger af nedlukningen. TAMU holder fortsat åbent, og på henholdsvis FGU og STU kan institutionslederen tilbyde elever med helt særlige behov, at de kan komme ind til de vante fysiske rammer på skolen.
Det gælder for al undervisning fysisk på skolen, at eleverne fortsat vil blive undervist efter reglerne om nødundervisning, da det ikke vil være muligt at leve op til almindelige standarder for undervisning.
Alle elever med sårbare familiemedlemmer i risikogruppen kan blive hjemme, hvis forældrene vælger dette. Medarbejdere i risikogruppen eller med familiemedlemmer i husstanden i risikogruppen forventes ikke at møde på arbejde.
- En ansvarlig genåbning på børne- og undervisningsområdet kræver, at vi følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så alle - både børn og voksne - føler sig trygge, når de kommer tilbage til vuggestuer, børnehaver og skoler. Derfor skal vi i dialog med sektoren for at planlægge den nye hverdag på bedst mulig vis, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Prøver og eksaminer
Elever i 9. og 10. klasse skal ikke til afgangseksamen i år. I stedet ophøjes de afsluttende standpunktskarakterer til prøvekarakterer.
Det betyder, at alle elever får et fuldt eksamensbevis og kan søge ungdomsuddannelse som normalt. 9. og 10. klasse skal fortsat modtage nødundervisningen i hjemmet. De står altså i en situation, hvor de i en længere periode ikke har fået almindelig undervisning. Det giver dårlige muligheder for både eksamensforberedelse og -afvikling.
Dertil kommer, at skolerne har grebet nødundervisningen forskelligt an, og at forskellige grupper af børn har fået forskelligt udbytte af undervisningen. Der er en risiko for, at særligt børn fra socialt svage familier, tosprogede elever, og børn med særlige behov ikke har fået den nødvendige støtte, og at deres udbytte af undervisningen dermed er lavere end ellers. De risikerer dermed at blive stillet urimeligt dårligt ved afgangsprøven. Det er altså af hensyn til, at eleverne stilles lige - til deres retssikkerhed - at prøverne aflyses. (Kilde: UVM)
Artiklen trykkes med forbehold. I skrivende stund er det udgangspunktet, men forholdene kan ændre sig i løbet af påsken.
Seneste artikler
Ikonisk kro solgt til indisk millardær
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
10 friske borgere skal skiftes ind i kampen med byudvikling
Ung kondomtyv fik dyr lærestreg
Bronzefesten endte på Burger King: - Føltes som om vi vandt guld
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Spor blokeret på motorvej
Maribo loppemarked mister lokaler og kan lukke
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet