Sanne bringer påsken ud
Sanne fra Vores Nykøbing (tv.) modtager varer til udbringning - her fra Anni Poulsen fra Helsam. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Vores Nykøbing er kommet godt i gang med den nye portal - voresgaveshop.dk. Nu skal de traditionsrige påskeæg også bringes ud. Køb dem på den fælles portal.
NYKØBING I sidste uge lancerede Vores Nykøbing voresgaveshop.dk, som er en online portal, hvor medlemmerne kan oploade varer og gode tilbud. Køber man for 200 kroner bringer Vores Nykøbing varerne ud gratis i Guldborgsund Kommune.
- Nu er vi kommet i gang, og vi glæder os til at endnu flere medlemmer vil være med. Så siden kan tilbyde en bred vifte af spændende varer, og det gælder også gavekort. Og nu skal vi så i gang med næste punkt på listen - salget af de traditionsrige påskeæg, der skulle have været ude i butikkerne op til påske. Det kommer de jo af gode grunde ikke nu, lyder det fra André Andersen fra Vores Nykøbing.
Og han fortsætter:
- Så nu gør vi noget andet. De lækre chokolade skal-æg bliver sat til salg på voresgaveshop.dk, og dem bringer vi selvfølgelig også gerne ud. En sød hilsen til dem, man ikke kan værer sammen med i påsken. I en god portion af dem ligger der, som der plejer, et lykkenummer, der udløser et gavekort til en af medlemsbutikkerne. Numrene kan kontrolleres på vores hjemmeside, hvor man kan se om man har vundet, og hvad.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker