Se den flyvende dør
Der findes over 300 ørne i Danmark. Måske dukker en eller flere op på søndag ved Hasselø. Foto: Margit Dalberg Johannesen
Margit Dalberg Johannesen
Oplev Nordeuropas største vingefang på Ørnens Dag ved Hasselø.
Vintertiden er en god årstid at se på store ørne.
Dansk Ornitologisk Forening har denne dag tilrettelagt arrangementer i hele Danmark, for at invitere børn og voksne ud at se Europas største rovfugl - blandt andet på Hasselø. De havørne, der befinder sig hos os i øjeblikket, er lokale ynglefugle og fugle fra Norge, Sverige og Nordtyskland.
Der vil være flere turledere på stedet fra klokken 10 til 14, så mød op når du har lyst.
- Vi vil på dagen tilbyde småture ad naturstien, hvis vejret tillader det. Stien følger bredden langs Guldborgsund. Hvis der er åbent vand er mange forskellige andearter søgt ind til de områder, hvor der er føde at hente. Oplev stor skallesluger, lille skallesluger, hvinand, pibeand, troldand og blishøne. Måske raster en blå kærhøg, musvåge eller fjeldvåge i området, fortæller Hans Lind fra Gedser Fuglestation.
Der bydes på varm kaffe og friskbagt kage. Sponsoruglen vil stå fremme, og man kan lægge et bidrag der, som går til det fremtidige arbejde på Gedser Fuglestation. Der vil være en lille bod, hvor foldere udleveres gratis, mens fuglefrø, fuglekasser m. m. kan købes.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde