Shell udvider pakkepost
Søren Kjæp Hansen, Shell i Øster Kippinge, bliver også pakkeekspedition for PostNord. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Shell i Øster Kippinge får pakkeekspedition for PostNord og betjener således samtlige pakkeselskaber.
Shell i Øster Kippinge, der er pakkeekspedition for Bring, Dao og Gls, bliver fra 25. april også pakkeekspedition for PostNord og vil således håndtere pakker for samtlige pakkeselskaber.
- Jeg er meget tilfreds med at have fået pakkeekspedition for PostNord. PostNord har fundet ud af, at pakkeekspedition skal være lokal, fordi folk ikke har lyst til at køre langt for at hente og indlevere pakker. Da vi i forvejen havde tre andre pakkeselskaber, var det naturligt at følge op på det med PostNord, og pakkeekspeditionen giver jo også lidt trafik til tanken, siger ejeren, Søren Kjæp Hansen, der ser det som en fordel for også pakkekunder, at tanken har åbent dagligt fra klokken 6-21 og 7-20 i weekender.
- Det kræver lidt plads at have pakkeekspedition. Problemet er ikke så stort, når der kommer 50 brevpakker, men noget andet er det, når det drejer sig om 50 store pakker. Den daglige volumen går lige fra 50 til et par hundrede pakker. For PostNord er vi udelukkende pakkeshop. For indtil nogle få måneder siden var pakkeekspeditionen organiseret som et miniposthus, hvor folk kunne foretage indbetalinger. Men det er ændret, og vi tager os således alene af ud- og indlevering af pakker, siger Søren Kjæp Hansen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde