Sidste akt på Sprøjtehus Teatret

Sprøjtehus Teatret har for tiden fuld gang i prøverne på Noel Cowards stykke Sidste akt. Foto: Sebastian

Sprøjtehus Teatret spiller Noel Cowards sjove stykke om et alderdomshjem for skuespillere.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Sidste akt handler om syv forhenværende skuespillerinder, der har bofællesskab på et alderdomshjem, ledet af en mandhaftig, men kærlig forstanderinde.

Damerne har bestemt ikke glemt at spille teater - og dagen går med hyggelige sysler samt små hentydninger og drillerier om fortiden. Endvidere ønsker man sig en overdækket terrasse, så solen kan nydes det meste af året. Man venter en ny beboer og ved dennes ankomst, dukker fortidens skygger op i fuldt flor og handlingen tager fart.

Nogle af karaktererne, vi møder, er en ældre beundrer, der trofast besøger sin gamle flamme, en selskabsdame, en lidt klodset stuepige, en læge og den sympatiske sekretær for bestyrelsen – og bindeled til damerne.

En journalist opsnuser, hvad der foregår i “Kulissen” og får ved listighed skrevet en artikel i et mondænt blad. Også det udløser store reaktioner. Undervejs får vi indblik i de ældre damers liv, og der udspiller sig rørende, eftertænksomme, lidt alvorlige – men hovedsageligt sjove scener.

Sprøjtehus Teatret fundet Noel Cowards sjove stykke Sidste akt frem og fået Ole Fortnix og Lizzi Kauffmann Lund til at instruere.

Det er teater som kendes fra slutningen af sidste århundrede, og med velkendte ansigter i rollerne.

Første gang stykket spilles er fredag 4. november og herefter spiller det søndag, onsdag og fredage til og med fredag 25. november.

Billetter købes på billetten.dk eller på teaterkontoret i Østergågade i Nykøbing fra 12. september.

Det er teater som kendes fra slutningen af sidste århundrede, og med velkendte ansigter i rollerne. Foto: Sebastian