Silas Holst om demens og regnbuefamilier
Silas Holst fortæller om sin far med demens og om sin egen regnbuefamilie. Foto: Emilia Therese
PhotographerEmilia Theresewww.emiliatherese.dkmail@emiliatherese.dk
Kom tæt på danseren, sangeren og performeren, når Silas Holst gæster Højskolen Marielyst og fortæller om nogle af de ting i livet, der fylder mest hos ham.
MARIELYST: Silas Holsts far er en af de cirka 80.000 danskere, der dagligt kæmper med demenssygdomme, hvoraf Alzheimers sygdom er den mest almindelige. Silas Holst er en af dem, der arbejder for at skabe fokus på sygdommen, der påvirker hukommelsen og gør almindelige hverdagsopgaver svære at udføre.
Blandt andet via sit virke som ambassadør for Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark.
Derudover er han professionel danser og sanger, og netop dans og musik er nogle af de aktiviteter, der styrker både velvære og hukommelse hos mennesker med demens.
Mandag 10. oktober klokken 19.30 fortæller han om, hvad musik og dans kan gøre for mennesker med lidelsen, og hvordan man aktivt kan bruge musik såvel som dans i samværet med mennesker med demens.
Regnbue-familiefar
I anden halvdel af foredraget sætter Silas fokus på en noget anden del af sit familieliv; tilværelsen som familiefar i en, for mange, anderledes familiekonstellation.
Silas var i sin tid gift med Johannes. De boede dengang sammen med Louise, der er mor til deres barn. En datter, som er kommet til verden med tre forældre. En såkaldt regnbuefamilie, som Silas egentlig har drømt om det meste af sit liv.
Med afsæt i sin bog For enden af regnbuen fortæller Silas Holst om hverdagen som regnbuefamilie, og om de overvejelser, de har gjort sig i forbindelse med valget om at stifte en regnbuefamilie.
Inden foredraget byder Restaurant Sømærket på Torvet i Marielyst på folkekøkken.
Billetter købes på hsmarielyst.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned