Skattejagt og satankult i ferien
Det bliver uhyggeligt på museet i ferien. Foto: Museum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster
Helvede er løs i uge 7 på Museum Obscurum, der beder om hjælp fra børn og unge.
NYKØBING I uge 7 byder Museum Obscurum på uhyggelige oplevelser.
Efter museet i efteråret fik hjælp af mange børn og unge til at mane en flok forpinte sjæle, der hærgede byens gader, i jorden, er disse sluppet fri igen. Det fortæller Leif Plith Lauritsen, der er middelalderarkæolog ved Museum Lolland-Falster.
Derfor håber museet, at der igen er mange, der vil deltage i sjælejagten. Det gør man ved at komme forbi museet på Færgestræde, hvor man kan få udleveret en vejledning og et kort, der fortæller, hvordan man skal løse opgaven. Det er gratis at deltage i sjælejagten, mens der på museet er almindelig entré.
Her er der mulighed for at opleve noget sært og mystisk, da ukendte gennem museets levetid har efterladt forskellige genstande.
- Nogen har lagt et gammelt fotoalbum og nogle uhyggelige hånddukker i udstillingen. De har også lagt en bog om spøgelser og en bog med små beskeder. Og ikke mindst har vi modtaget et brev med posten, der fortæller, hvordan en satankult på Anholt forvandlede en bagersvend til varulv, fortæller Leif Plith Lauritsen.
Udstillingen finder sted i uge 7, hvor museet har åbent 10-16 mandag til fredag og 10-15 lørdag.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker