Skinner på dæmningen
Byggepladsen set fra viadukten, der fører Gåbense Strandvej under jernbanen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Med sporlægningsmaskine lægger Banedanmark nu skinner på den nye dæmning fra Orehoved Station til Storstrømsbroen, så tog kan køre her igen
Mega bunker af jord fra den tidligere jernbanedæmning ved Orehoved hober sig op foran dæmningen, der er blevet kortet af i højden, så husene i Gåbense nu er synlige fra Gåbensevej.
For Banedanmark har Vejdirektoratet udført jordarbejdet og bredt dæmningen ud, så der er plads til dobbeltspor på den. Skærver er også på plads. Og med sporlægningsmaskine begynder Banedanmark nu at lægge nye spor på strækningen fra Orehoved Station og frem til den nuværende Storstrømsbro.
- Det tager cirka en uges tid, før vi er helt færdige med at lægge spor. Herefter skal der laves justeringer og sikring, siger Ebbe Jung Joseffsson, presserådgiver i Banedanmark.
Efter planen skal tog kunne køre fra Orehoved fra 2. september og fra Nykøbing 29. september. På strækningen mellem Nykøbing og Vordingborg kører der i øjeblikket togbus, indtil tog atter kan køre på strækningen.
Til spørgsmålet, hvad der skal ske med de store jordbunker, der har hobet sig op tæt på Gåbensevej og restaurant Falstria, oplyser Banedanmark, at det skal bruges til den nye bane- og vejdæmning til den nye Storstrømsbro.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde