Snak med borgmesteren
Simon Hansen inviterer til uformelle snakke. Foto: Patrick Kirkby
Patrick Kirkby, FT
Borgmesteren inviterer på kaffe i Nysted.
NYSTED: Borgmester Simon Hansen rykker sit kontor ud af rådhuset én gang om måneden. Første stop bliver i Nysted Biograf-Teater, hvor han onsdag 21. september klokken 16-18 vil tage imod alle i, der har lyst til en kop kaffe og en snak.
Som borgmester har Simon Hansen brug for input til sit arbejde, og derfor er dagen tilrettelagt sådan, at han om morgenen mødes med nogle af de erhvervsdrivende i Nysted. Derefter besøger han to forskellige kommunale arbejdspladser.
Og så slutter han af i Nysted Biograf-Teater med at holde åbent kontor for alle, der har lyst til at kigge forbi og få en uformel snak – en ad gangen. Han kan ikke sagsbehandle i konkrete sager, men han vil gerne høre, hvad alle har at sige og i det hele taget snakke om ideer, udfordringer, politik og hvad der ellers ligger hver enkelt på sinde.
Næste gang borgmester Simon Hansen rykker kontoret ud af rådhuset bliver tirsdag 25. oktober, hvor han kommer til Sakskøbing.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde