Sommermarked i Hesnæs kalder
Her er det pilefletning, der er gang i. Pilefletprodukter er blandt de kategorier, der indgår i Hesnæs Sommermarked. Foto: Privat
Privat
Kunsthåndværkergruppen i Hesnæs byder på sommermarked fra 15-28. juli, og alle dage er der åbent fra 11-17.
Kunsthåndværkergruppen i Hesnæs byder igen i år på sommermarked på havnen i Hesnæs. Markedet, der plejer at være velbesøgt, afvikles i tiden fra 15.-28. juli juli, og det vil dagligt holde åbent fra klokken 11-17.
Det er syvende år i træk, sommermarkedet finder sted, og Inger Poulsen fra arrangørerne oplyser, at der allerede er forespørgsel på sommermarkeder, der rækker ud over 2018.
På sommermarkedet i år medvirker totalt set 19 stadeholdere, og for de flestes vedkommende er der tale om trofaste gengangere med flot kunsthåndværk af forskellig art i topklasse, og arrangørerne glæder sig også til at kunne byde på nyheder, der blandt andet udgøres af unikke trædrejede skåle og farvestrålende hundehalsbånd.
Blandt stadeholderne er tidligere biliotikar Carsten Flink, der på markedet benytter lejligheden til at lancere en ny bog: "Midtimellem" - en rigtig "bedstemorbog" til oplæsning, lyder hans beskrivelse af den.
I lighed med tidligere er også dette års sommermarked garneret med en sommer-café, hvor besøgende vil kunne købe kaffe, te, vand og hjemmebagt kage. Overskuddet fra cafeen går som ved de foregående seks års sommermarkeder til SOS Børnebyerne og anvendes således i en god sags tjeneste.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker