Stadig ledige billetter
til de store juleshows
Blandt dem, der skal levere underholdningen til de fire juleshows, er Brødrene Olsen. Foto: PR
PR
Nykøbing F. Teater og NFH inviterer fire gange til Christmas Cabaret & Nightclub i december, hvor der bydes på julemiddag og masser af topunderholdning.
Snart går det løs med fire store anlagte juleshow med underholdning og fest, som Nykøbing Teater har strikket sammen i samarbejde med blandt andet Nykøbing F. Håndboldklub med Wallmans i København som forbillede.
Så hvis man endnu ikke har fundet ud af, hvor julefrosten skal foregå, er her en rigtig god mulighed - for kedeligt bliver det bestemt ikke, tør vi godt love.
- Teatret har længe haft lyst til at lave noget større og unikt, fordi vi har teatrets muligheder for store shows. Vi vil gerne bruge de erfaringer, vi har fra mange års revyer og koble dem til julefrokoster, lyder det fra Carina Gottrup fra Nykøbing F. Teater, og på den måde opstod Christmas Cabaret & Nightclub.
Det er Hotel Falster, der serverer en udsøgt julemiddag ved bordene med god hjælp af dansepigerne, og mellem retterne kommer kunstnerne med små indslag.
Efter maden går det store underholdningsshow i gang - og der er virkelig noget st se frem til. Der bliver optræden af Brødrene Olsen, Bob Ricketts med juleorkestret, sangerinde Anne Holse, teatrets danseensemble anført af Katrine Bonde og entertaineren Peter Nørgaard.
Konferencier ved de fire shows bliver Flemming Krøll.
Efter showet spiller danseorkestret med Anne Holse under ledelse af Jesper Mortensen op til dans.
Senere på aftenen er det lagt op til DJ Frandsen & IBKA at sørge for en festlig aften for alle og måske endnu en svingom.
De fire shows foregår 6., 7., 13. og 14. december og billetter kan købes på ticketmaster, hvor man kan vælge imellem show alene eller show inklusiv hotelophold.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned