Stævner både lørdag og søndag hos Golf & Fun
Parkgolf er en mellemting mellem minigolf og rigtig golf. Man har en kølle, og hver spiller har sin egen farve bold. Foto: Privat
Privat
Det bliver en travl weekend hos Golf & Fun Park, Lykkeliga holder håndboldstævne om lørdagen og om søndagen er der udtagelse til dm i parkgolf.
MARIELYST: Hos Marielyst Golf & Fun Park er de glade for at deres beachbaner for alvor er taget i brug. Både af mange private og foreninger der snupper en omgang træning, men også til forskellige stævner.
Lørdag 27. august gælder det et stævne i Lykkeligaen. Her kommer flere hold fra Sjælland, Lolland og Falster og dyster. De benytter både stedets beachbane, der er delt op i to baner og padlebanen.
- Det er populært, når Lykkeligaen spiller, der er rigtigt mange der bakker op, fortæller Morten Andersen fra Golf & Fun Park.
Det er NFH, der står for stævnet.
Og allerede om søndagen går det løs i parken igen. Her skal der findes fem deltagere til danmarksmesterskabet i parkgolf.
Derfor efterlyser Marielyst Golf & Fun Park parkgolf talenter, der har lyst til at stille op til dm i parkgolf.
Parkgolf spilles 11 steder i Danmark og hvert sted holder udtagelse og finder fem, der skal til dm.
Bliver man udtaget, skal man kunne tage til Fyn lørdag 17. september, hvor danmarksmesterskaberne foregår. Og kvalificerer man sig, behøver man ikke tænke på udgifter. Det er gratis at deltage i dm og Golf & Fun Park sækker rejseudgifterne.
Vil man stille op til udtagelse, skal man tilmelde sig på info@golffunpark.dk eller 54 13 01 30
Morten Andersen fortæller at parkgolf også kaldes japansk golf og er en mellemting mellem minigolf og rigtig golf.
- Reglerne sådan set de samme som golf, alt er bare meget mindre end på en rigtig golfbane, forklarer han.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker