Strandkirken er åben for sæsonen
Det er muligt at aftale dåb og vielser i Strandkirken. FOTO: Privat.
Privat
Hver søndag frem til 27. august vil forskellige lokale præster stå for højmessen.
MARIELYST: Strandkirken ved Marielyst har åbnet op for sommersæsonen 2023, og den afrundes søndag 27. august, hvor domprovst Anne Birgitte Reiter fra Maribo prædiker. Indtil da vil det hver søndag derimellem være lokale præster, der på skift står for kirkens højmesser.
Frivillige kræfter fungerer som kordegne, og frivillige står ligeledes for kirkens daglige drift.
Strandkirken er en unik kirke, da der ikke findes andre af samme type i landet. Den drives af frivillige kræfter og private donationer.
Strandkirken blev indviet tilbage i 1959, og det markeres hvert år med en årsfest. I år afholdes denne 28. juni klokken 19.
Det er muligt at aftale dåb og vielser i Strandkirken. Aftaler herom træffes hos sognepræst i Væggerløse, Anders Martin Lauritsen (der også er formand for Strandkirkens komité). Ved kirkelige handlinger ud over søndagens højmesse, opkræves et gebyr.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet