Streetfood inviterer til gigantisk vandkamp
Sidste år deltog omkring 35o børn og voksne i den store vandkamp foran Velkomscenteret i Marielyst. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Folkene bag Streetfood Marielyst håber på at sætte verdensrekord i vandkamp.
MARIELYST: Så er det tid til at finde det helt store vandskyts frem.
Tirsdag 26. juli klokken 14.00-15.00 går det igen løs med den helt store vanddyst foran Velkomstcenteret i Marielyst.
Europas største vandkamp, kalder arrangørerne arrangementet. Det er folkene bag Streetfood Marielyst, der håber på at gentage kæmpesuccesen fra sidste år, og igen i år inviterer til gigantisk vandkamp.
Sidste år var planen, at kampen skulle være voksne mod børn, men det endte hurtigt med, at det blev alle mod alle. Og kiggede man på ansigtsudtrykkene, så det bestemt ud som om, alle havde en herlig oplevelse.
Arrangørerne sørger for 25.000 vandballoner, vandgeværer og ikke mindst en masse vand.
De lover desuden gratis slushice til alle børn.
Og det koster ikke noget at deltage.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker