Sydens sol kommer til Nykøbing
Hoppalai er en romantisk komedie med snurrende ringe og masser af charme. Foto: Masken.
Masken
Teatret masken inviterer til gadeteater i tre dage fra 10. til 12. august.
NYKØBING: Sommerferien er slut for de fleste, og mange savner sikkert sydens sol, arbejdet og skolen kalder og vi kan ikke længere tage sydpå, derfor har Teatret Masken inviteret syden til Nykøbing.
Torsdag, fredag og lørdag i denne uge kan du opleve gadeteater fra Frankrig, Catalonien og Belgien, når de spiller henholdsvis i Maskens baggård og på Torvet i Nykøbing.
Forestillingen Caillasse spiller i Maskens baggård, Voldgade 1, torsdag klokken 17.30 til 18.20, og henvender sig til alle, der er fyldt 8 år.
Fredag før Torvejazz spiller forestillingen Hoppalai fra klokken klokken 14 til 14.30 og Disorder fra klokken 14.30 til 15.05 - begge forestillinger er for alle aldre. Hoppalai er en romantisk komedie med snurrende ringe og masser af charme. Mens Andréanne fra Belgien, jonglerer sine hulahopringe i svimlende fart og antal, vinder hun publikums hjerter med en blanding af genert charme og imponerende skills.
Teatret slutter af lørdag fra klokken 14 til 14.45 på Torvet i Nykøbing med forestillingen Imperial Kikiristan fra Frankrig. De har tidligere spillet i Nykøbing og taget publikum med storm, når de spiller på deres kæmpe store instrumenter samtidigt med, at de interagerer med publikum på en meget festlig og humoristisk måde.
Alle forestillingerne er gratis at opleve.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde