Tæpper lavet af fiskenet

Andreas Bjørk Nielsen har valgt at sætte fokus på gulvtæpper, som er fremstillet af genbrugsplast. Foto: Nils Lund Pedersen

21-årige Andreas Bjørk Nielsen gør en indsats for genbrug.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING: Andreas Bjørk Nielsen er i lære hos Garant i Nykøbing, og er færdig med sin uddannelse som sælger med udgangen af januar næste år. Han er derfor i gang med sit afsluttende projekt, hvor han har valgt at sætte ind på tæpper, der er lavet af fiskenet.

- Der er tale om 100 procent genbrug. Luven er fremstillet af fiskenet og bagsiden af pet-plasticflasker. I virkeligheden kan tæpperne bruges igen og igen, lyder det fra den unge sælger.

En føleprøve på tæppet afslører, at det er meget blødt og absolut ikke giver associationer til et stift fiskenet.

- Det er de såkaldte spøgelsesnet, der bliver brugt, Det er de net, som driver rundt, uden man ved, hvor de kommer fra, fortæller Andreas Bjørn Nielsen.

Med sit projekt har han valgt at give produktet større omtale, og han har lavet en opsætning i butikken, hvor man blandt andet kan se eksempler på de net, som bliver forarbejdet til tæpper, samt se de forskellige udgaver af de færdige tæpper.

- Der er tæpper til alle formål, siger Andreas Bjørk Nielsen.

Der bliver ikke produceret den slags tæpper i Danmark, så den type, som Garant forhandler, er fra en fabrik i Belgien.


Andreas Bjørk Nielsen er færdig med sin uddannelse som sælger med udgangen af januar næste år. Foto: Nils Lund Pedersen