Team vandt over kvart million i tips
Peter Antonsen: - Vi har været ekstremt heldige, for kuponen var den eneste i Danmark med 13 rigtige. Foto: Privat
Privat
Et team, der tipper hos Grønlunds Kiosk i Nørre Alslev, vandt lørdag 13. juli 254.306 kroner på den eneste kupon i Danmark med 13 rigtige.
På den eneste kupon i Danmark med 13 rigtige vandt en tipsklub med udgangspunkt i Grønlunds Kiosk i Langgade i Nørre Alslev 254.306 kroner i spillet lørdag 13. juli.
- Det var mig, der havde lavet kuponen for os 14, der spiller andelsspil sammen og har gjort det i en lang årrække. Da næsten alle kampene, der var svenske og skotske sekundakampe (2. divisionhskampe, red.) var spillet, var kuponen 4.000 kroner værd. Ved slutningen manglede der i en kamp seks minutter på overtid. Det resulterede i 13 rigtige og udløste præmiesummen på 254.306 kroner, fortæller kioskejer Peter Antonsen.
Gevinsten var andelsspillernes største i tips i en længere årrække, men længere tilbage i tiden har de haft en tipsgevinst på over 300.000 kroner, ligesom kunder i kiosken har haft lottogevinster, som var større end de to nævnte tipspræmier.
- Af den seneste gevinst bliver der 18.000 kroner til hver af os, der spiller tips sammen, siger Peter Antonsen, der har mange tipskunder i kiosken, men endnu flere køber lottokuponer til spillet onsdag, fredag og lørdag.
- Tips er vores hjertebarn. Den kom lang tid før lotto, og vi holder derfor fast i den, siger kioskejeren.
Andelsspillet i tips fortsætter derfor ufortrødent.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned