Teatret Masken genåbner med Driving Miles
Nils Kragh, Inger Mikkelsen og Hannah Karina Mikkelsen er klar til at tage imod på Teatret Masken. Foto: Teatret Masken
Teatret Masken
Teatret Masken åbner døren med Driving Miles 17. juni.
NYKØBING Teatret Masken er åbent igen, og her glæder de ansatte sig til at byde publikum ind til forestillingen Driving Miles 17. juni.
Det er fortællingen om mødet mellem jazzlegenden Miles Davis og chaufføren Svein Åge Johansen, der mødes under en jazzfestival i Molde lufthavn.
Miles bliver hentet af en limousine med chaufføren Svein Åge bag rattet. "Do you know who I am?" spørger Miles Davis. "Yes" svarer Svein Åge. "Do you like my music?" spørger Miles. Kort og kontant svarer limousinechaufføren "No". Miles har truffet et menneske, som hverken lyver, lefler eller smigrer.
- Driving Miles er med skuespiller Hans Henrik Clemensen. Musikken leveres af fire unge jazztalenter: Anders Malta, Cornelia Nilsson, Rune Fog-Nielsen, og Zier Romme Larsen. Zier Romme Larsen er i øvrigt født og opvokset på Falster og vi er stolte over at præsentere ham på vores lokale teater.
Forestillingen kan opleves 17. juni, og billetsalget starter tirsdag 2. juni på telefon 54 732 732, fortæller Hannah Karina Mikkelsen, teaterleder.
For at passe på teatrets publikum og overholde de restriktioner, der er i forhold til at åbne teatrene op igen, administreres billetsalget på Masken og ikke over Internettet, som de plejer.
- Vi sender billetterne til vores publikum, så der er mindst muligt kontakt med personalet på Masken. Vores publikum må sidde på hvert andet sæde, medmindre de er fra samme husstand eller ofte mødes. Dog må folk vente ude på parkeringspladsen, inden forestillingen går i gang, da der kun må være 42 mennesker i caféen. Vi lukker publikum ind en række ad gangen og på samme måde lukke vi ud. Vi glæder os til at mødes i det mørke rum, smiler hun.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde