Til aktivitet på Sydfalster
Dansk Rakkerpak kommer til Gedser med forestillingen "Tam Vild". Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget har bevilget 30.000 kroner i tilskud til kulturaktiviteter i Gedser.
GEDSER Kulturaktører i Guldborgsund sidder sjældent stille, heller ikke selv om der ikke kan være aktiviteter for publikum i skrivende stund. Den nye forening Kultur på Tværs har sat sig for at holde traditionen om mange og varierede kulturtilbud i Gedser-området ved lige, og har tilrettelagt et bredt program for sommerevents i 2021. "Kultursommer 2021" kommer til at byde på blandt andet teater, koncerter og fællessang. Og det er af stor værdi for området, at der et aktivt kulturliv, hvor man kan mødes og blive inspireret, mener formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, Martin Lohse:
- I Gedser har vi et umådeligt aktivt foreningsliv, og vi er efterhånden blevet vant til, at der finder forbavsende mange kulturelle og fællesskabende aktiviteter sted her. Det glæder mig, at vi også i 2021 kan se frem til, at der er masser af mulighed for at finde fællesskaber og at blive inspireret og underholdt.
Kultur på Tværs arbejder på tværs af såvel alder som geografi, og rækker da også ned over Østersøen, og forsøger at tiltrække tyske turister til deres arrangementer. Arrangementerne i Kultursommer 2021 vil foregå følgende steder: Købmandsgården, Scandlines Portalen, Det sorte Geomuseums "baghave" og på Danmarks Sydspids.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker