Til glæde for kunder og bier

Flere trailerfulde med fine krukker er kørt til gågaden og Torvet. Foto: Vores Nykøbing

I sidste uge blev gågaden og Torvet i Nykøbing lidt mere farverig.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Selv om det stabile sommervejr lader vente lidt på sig, så har Vores Nykøbing taget initiativ til at bidrage lidt til den gode og hyggelige stemning i byen med farverige planter i medlemmernes krukker.

- Vi har finansieret projektet, og kommunens dygtige "blomsterdamer" har plantet de mange krukker med blomster, som bier og sommerfugle er glade for. Og så matcher de kommunens store blomsterarrangementer på Torvet. Vi har også sørget for blomstrende afskærmningsvægge til restauratørerne, så de kan skabe lidt læ og hygge udenfor, fortæller André Andersen fra Vores Nykøbing, som tilføjer, at der også er lagt en fast plan for at få vandet de mange herligheder.

Kommunens "blomsterdamer" har været i fuld sving med de nøje udvalgte blomsterarter. Foto: Guldborgsund Kommune
Også kommunens store kummer er blevet beriget med planter til glæde for bier og sommerfugle. Foto: Guldborgsund Kommune
Til glæde for byens handlende og biodiversiteten... Foto: Vores Nykøbing