Tilbageblik på Helene Strange
Helene Strange bliver omdrejningspunktet på folkemødet på Møllebanken i Nørre Vedby søndag 16. juni. Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Helene Strange er omdrejningspunkt i Lokalhistorisk Forening for Nordfalsters Folkemøde på Møllebanken i Nørre Vedby søndag 16. juni.
Hjemstavnsforfatterinden Helene Strange bliver omdrejningspunktet for folkemødet på Møllebanken i Nørre Vedby søndag 16. juni klokken 15.
Arrangør er Lokalhistorisk Forening for Nordfalster, og tilfældigt er det ikke, at netop Møllebanken er valgt som destination til emnet. Helene Strange har nemlig ejet Møllebanken og har i sin tid afviklet mange møder her. Hendes egnsspil og skuespil er også blevet opført på Møllebanken, der dog ikke længere benyttes i et omfang som tidligere.
Falsters egnsret
Bortset fra sang, musiik og en tale er der ved besøget på Møllebanken intet traktement. Klokken 16.30 fortsætter arrangementet nemlig i Viggården i Nørre Vedby med foredrag om Helene Strange af arkivar cand. mag i historie og dansk, Lene Vinther Andersen, Dansk Folkemindesamling/Kgl. Bibliotek.
Klokken 18 vil der blive serveret mælkeærter med flæsk, der er Falsters egnsret. Forretten er tunmousse med salat og flute, og de deltagere der ikke bryder sig om mælkeærter med flæsk, har i stedet for mulighed for at tilvælge to gange forret. Desserten bliver rabarbertærte med flødeskum.
Anekdoter om hende
Små fortællinger om Helene Strange vil blive leveret af Christian Hildebrand, Birthe Andersen, Ole Hvidtfeldt og Christina Juul. Musik og sang af Erik Staal og Susanne Fønsskov samt fællessang står også på programmet. Arrangementet slutter senest 21.30.
Pris for deltagelse er 160 kroner for medlemmer og 200 for ikke-medlemmer. Tilmelding skal senest 7. juni rettes til Hertha Keis, email: hertha.keis@privat.dk, mobil: 2324 3768. Betaling efter aftale på MobilePay 2324 3768 eller konto: 0679 6795636747.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned