NYKØBING: I 2020 havde Fuglsang Musikforening 25-års jubilæum. Det skulle fejres med opførelse af tre nyskrevne værker. De to første er blevet opført, men det tredje blev udskudt på grund af corona.
Det kan det nu. Torsdag 17. november klokken 19.30 uropfører Klosterkirkens kor et korværk skrevet af den danske komponist Peter Bruun, og forfatter Knud Romer.
Knud Romer har kaldt værket, "Faldet fra Himlen" og det er op til læseren at lægge trykket i denne tvetydige titel. Teksten er sprogfabulerende moderne naturlyrik, der udtrykker stor nostalgisk kærlighed til barndommen og ikke mindst barndommens Falster.
Peter Bruun er en komponist med humor og finurlighed som kommer til udtryk i dette værk på fem satser med en musik der både slynger sig tæt rundt om Romers tekst og skaber mindelser om naturens lyde. Det er musik, der er umiddelbart tilgængelig trods det eksperimenterende udgangspunkt.
Jan-Ole Vanggaard dirigerer koret og både Knud Romer og Peter Bruun vil være til stede og introducere koncerten.
Annonce
Koret vil også synge værker af dansk kormusik gennem tiderne og så bliver det muligt at synge med på nogle af de kendte danske sange.
Billetter købes på fuglsangmusikforening.dk (senest dagen før) eller ved døren.
Komponist Peter Bruun er elev af blandt andet Per Nørgaard og Karl Åge Rasmussen, og han henter inspiration både hos sine musikalske forfædre og i andre kulturers musik. Foto: Privatprivat, ft
Forfatter Knud Romer har skrevet teksten til korværket, der uropføres i Klosterkirken. Foto: Privatprivat, ft
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde