To point i onsdags - store klø i Paris

Johanna Forsberg scoret her et af sine to mål fra stregen i sejren over Silkeborg/Voel. I Frankrig scorede hun så tre mål, men det hjalp ikke så meget.... Foto: Anders Knudsen

NFH havde det afgørende held mod Silkeborg/Voel, men var chanceløs i den første af to kvalifikationskampe til EHF European League Women mod Paris 92 i går.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING NFH har det næsten altid svært, når modstanderen er Silkeborg/Voel KFUM - uanset om det foregår i det jyske eller i Nykøbing.

Kampen Bambusa Kvindeligaen i onsdags i Lånlet Arena var bestemt ingen undtagelse. Gæsterne var stort set i teten det meste af opgøret. Med til historien hører dog også, at NFH'erne ikke mindst i 1. halvleg spillede rigtig skidt. Alligevel var holdet kun bagud med 14-16.

I anden halvleg spillede de gule sig langsomt varmt og i takt med, at gæsternes forholdsvis smalle trup kørte død, nærmede NFH sig en sejr med føring på både 25-24, 26-25 og 27-26. Med blot ti sekunder igen udlignede jyderne til 27-27.

Men bestem ikke atypisk for en håndboldkamp blev det hele afgjort i sidste sekund: Amalie Wulff spiller Sofie Olsen fri til scoring - 28-27 og kampen fløjtes af! To point mere til NFH, der dermed nu er ved at etablere sig i top 5 i ligaen.

I lørdags drog truppen til Paris, hvor den første af to kvalifikationskampe til EHF European League Women ventede i søndags mod Paris 92.

Her blev de gule kørt rundt i manegen af de franske håndboldpiger og tabte med hele 28-16 efter en - som cifrene antyder - forfærdelig indsats, der bestemt ikke er værd at skrive hjem om.

Nu må vi håbet, at NFH kan rejse sig igen i denne uge, hvor holdet onsdag spiller årets sidste turneringskamp i ligaen mod Aarhus United i den jyske hovedstad, men det søndag gælder returopgøret mod franskmændende søndag aften i Lånlet Arena.