Traverne kommer ud af stalden
Nykøbing Falster Travbane, hvor der lægges ud på søndag, kan se frem til i alt 18 løbsdage i 2023. FOTO: Claus Hansen
Claus Hansen
På søndag lyder startskuddet for første løbsdag på Nykøbing Falster Travbane.
NYKØBING: Så er ventetiden ved at være slut for de firbenede i staldene på Nykøbing F. Travbane. Sæsonen indledes søndag 2. april, hvor løbene starter klokken 12.45 med Søstrene Grenes, Åbningsløb, Hesteejerpokalen og Nytårsløb. Der køres yderlige to gange i april, hvor det bliver på tirsdagene den 11. og 25.
Flere af staldene har været i aktion på især Charlottenlund Travbane, og direktør Dennis Stenbæk ser frem til at åbne portene på banen, som så dagens lys i 1966.
Det bliver desværre ikke muligt fremover at spille ved terminalerne på banen. Som næsten alle baner har man fravalgt denne mulighed, som især var til gavn for turister og den lidt ældre generation.
- Nu kan man spille fra for eksempel telefonen, og vi er klar med support i starten, hvis man ikke har fået installeret det program, der skal bruges, siger direktør Dennis Stenbæk, NFT.
Meget tyder på, at vi får en sæson, der minder om 2022 løbsmæssigt og økonomisk, siger direktør Dennis Stenbæk, der kan se frem til at skulle skaffe spændende felter til de 18 løbsdage i 2023, hvor der er finale lidt tidligere end sædvanligt, idet der køres finaleløb lørdagen den 18. november, inden vinterpausen med løbsstart i 2024 formentlig i april som i år.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde