Tribute to Kjeld Clausen blev hurtigt en realitet
Kjeld Clausen mindes 6. november med en mindekoncert i Foyeren på Nykøbing F. Teater. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Flere er gået sammen om at stable en mindekoncert på benene - til minde om den lokale jazzambassadør Kjeld Clausen.
NYKØBING På kort tid har Nykøbing F. Teater, i samarbejde med Det Gode Selskab, samt velvillige jazzmusikere, formået at stable en mindekoncert på benene, Kjeld Clausen, der døde fornyligt.
Tribute to Kjeld Clausen. Weibels Jazz Band er specielt sammensat i anledningen af koncerten.
- Kjeld har været en stor del af Nykøbing F. Teater, både som formand af Riverside Jazz Club, hvor de holdt til i foyeren gennem mange år, samt som medlem og medstifter af Det Gode Selskab, der ligeledes har afholdt en del koncerter på teatret. Derfor er det også oplagt at lige præcis denne koncert finder sted i teatrets foyer. Jazzen har været en stor del af Kjelds liv, og han var kendt af mange jazzmusikere i hele landet, lyder det fra arrangørerne.
Ideen udsprang, da Carina Ulrik Sørensen (Nykøbing F. Teater og Det Gode Selskab), luftede ideen om at afholde en mindekoncert. Christina Madsen (Det Gode Selskab) var ikke sen til at gribe ideen og få fat i nogle musikere.
Ole Weibel (medlem af Riverside Jazzklub og musiker) var med på ideen, og fik hurtigt sat et 6-mands band sammen til anledningen.
- For NFT og DGS har det været vigtigt at koncerten kunne afholdes i Foyeren, helt i Kjelds ånd, og med alle de minder vi alle bærer i os og som ligger gemt i huset og vores hjerter. Men lige så meget for at vise, hvilken betydning Kjeld har haft for os alle. Han var vores alles jazzambassadør, lyder det fra Carina Ulrik Sørensen fra Nykøbing F. Teater.
Koncerten finder sted lørdag 6. november klokken 16 i Foyeren på Nykøbing F. Teater.
Billetter kan købes på www.ticketmaster.dk eller på telefon 25180153.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker