Værested har fået ny leder
Stina Ebbe ser frem til sammen med nyansat socialformidler Ronny Holst at føre Perronen videre. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Stina Ebbe er et kendt ansigt på Perronen og vil have lidt anden fokus end forgænger.
NYKØBING Værestedet Perronen har fået ny leder, efter Jens Henriksen i mange år har værets dets forretningsførende. Stina Ebbe overtog jobbet 1. januar, og her har hun været socialrådgiver i en årrække.
Hun bliver fremover værestedsleder, og ændringen i stilllingsbetegnelsen signalerer et nyt fokus i lederjobbet, fortæller hun.
- Jeg er uddannet socialrådgiver og har taget mig af det socialfaglige i de snart syv år, jeg har været her. Nu, hvor jeg bliver daglig leder, vil der selvfølgelig være samme dagligdag og ledelse over for voes frivillige, men nogle opgaver vil vi deles mere om, end Jens og jeg gjorde, siger hun med henvisning til Ronny Holst, der er nyansat socialformidler på Perronen og får hendes gamle job.
Nyt er blandt andet, at de to ansattes arbejdspladser rykkes ned i stueplan og tættere på brugerne.
- Vi kan være lidt mere nærværende over for dem og lave flere hverdagsaktiviteter, siger Stina Ebbe, der er rigtigt glad for sin arbejdsplads:
- Jeg er rigtigt godt inde i hverdagen, har god kontakt med alle vores brugere og frivillige, og det er skønne mennesker at arbejde og være sammen med. Jeg kan ikke forestille mig et bedre steder at skulle arbejde, og jeg vil gerne føre stedet videre, som det har været de seneste mange år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde